Akupunktur, meridianbaner og hvorfor
Nu tilbydes der også akupunktur hos Stevns Massage
Du har længe kunnet få sportsakupunktur som en del af din behandling hos Stevns Massage, og du har også kunnet få både øre akupunktur og akupunktur i forhold til helt specifikke problemer, feks vægttab, men nu tager jeg skridtet videre, og er godt igang med den fulde akupunktøruddannelse, som strækker sig over mere end 2 år, derfor vil jeg løbende implementere ny viden i din behandling.
Udover selve akupunkturen vil du også blive tilbudt andre behandlinger i takt med at disse læres.
Det garanteres at der ikke udføres behandlinger som jeg ikke har lov til af skolen!
Selvfølgelig er du som klient også velkommen til at spørge omkring akupunktur i forhold til lidelser, og andet du måtte have.
Hvad er akupunktur?
Akupunktur har historisk sine rødder i kinesisk naturfilosofi, og bliverforklaret ud fra principperne om yin og yang.
Ved at stimulere akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kan man ud fra denne teori finde frem til og genoprette energiubalancer i livsenergien Qi.
Klassisk akupunktur (som ikke må forveksles med sportsakupunktur) anses af mange som en behandlingsmetode, som kan kurere en række symptomer og sygdomme.
Hvordan virker akupunktur?
Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning og udskillelse af smertedæmpende hormoner. Det er samme princip der tænkes i ved feks Cupping og MFR.
Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.
Virkningen er langsomt indsættende og efter 5-6 behandlinger, vil der kunne opleves en begyndende effekt. Optimalt behandles der 6-12 gange ved behandling af langvarige smertetilstande.
Virkningen er langsomt indsættende og efter 5-6 behandlinger, vil der kunne opleves en begyndende effekt. Optimalt behandles der 6-12 gange ved behandling af langvarige smertetilstande.
Hvilke tilstande kan behandles med akupunktur?
Man anvender primært akupunktur til at behandle veldefinerede smertetilstande i muskler og led samt migræne og spændingshovedpine. Man kan også anvende akupunktur til at lindre gener relateret til kræft f.eks. kvalme. Om akupunktur er en relevant behandling for dig, kan vi sammen finde ud af.
Hvordan foregår behandlingen med akupunktur?
Akupunkturpunkter eller trykfølsomme punkter, som er relateret til de symptomgivende områder, behandles med tynde nåle. Nålene stikkes enten få millimeter ind i huden, eller op til nogle centimeter ind i musklerne. Den føles normalt som en let ømhed, trykkende eller sovende fornemmelse. Man anvender som regel 5-15 nåle, og behandlingen varer ca 1 time (i henhold til princippet om Yin og Yang og kroppens energier, skal energierne 2 gange rundt i kroppe.
Efter 2-3 uger, svarende til 6 behandlinger, kan de positive effekter vise sig; symptomerne lindres, bevægelighed og nattesøvn bedres, og man har færre smerter.... Dog kan feks migræne fjernes på få minutter, og det er meget individuelt hvor hurtig en behandling virker
Hvilke risici er der ved behandling med akupunktur?
Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Eksempelvis mindre blødninger ved indstiksstedet, svimmelhed, træthed, forværring af smerter og andre symptomer. I sjældne tilfælde kan man kortvarigt besvime og det er yderst sjældent set at der kan ske uheld, hvor lungerne punkteres, dette skyldes i alle tilfælde at der bruges forkerte nåle, hos Stevns Massage bruges derfor ikke rigtige nåle hvor der er fare for punktering, derimod bruges kirugiske plastre, hvorpå der sider en en 2-3 mm kort nål, dvs den kan ingenlunde komme i nærheden af lungen.
Akupunktur bør undgås, eller anvendes med forsigtighed i følgende situationer
- Hvis man har angst for nåle-Dette kan vi sammen komme igennem (jeg har selv haft forbi)
- Ved Graviditet, i første trimester - Dog undtaget imod morgenkvalme
- Hvis man har indopereret pacemaker eller rygmarvsstimulator
- Ved kronisk hævelse efter operation eller strålebehandling (lymfødem)
- Ved blødersygdom eller brug af blodfortyndende medicin
- Ved infektion eller inflammation efter operation
- Ved øget eller manglende smertefølsomhed i forbindelse med nerveskader
- Hvis behandleren ikke er autoriseret og kvalificeret til at behandle med nåle - Hos Stevns Massage gives kun akupunktur som der er uddannet i.
Meridianbaner
Meridianbaner, er ifølge kineserne energibaner der fordeler kroppens energi via 14 sammenhængende meridianbaner, meridianbaner er forbundet med akupunkturpunkter, punkterne påvirker nervebanerne og centralnervesystemet, på den måde er alle meridianbaner forbundet med hinanden, hver enkelt meridianbane er tilknyttet et organ, som den forsyner med energi, på den måde forsynes alle væv, muskler, celler, skelet, immunforsvar, kredsløb, fordøjelsessystem, nervesystem med energi fra meridianbanesystemet.
Ofte er symptomer og sygdomme et resultat af ubalancer i energien.
Kinesiologi er en videreudvikling af den kinesiske akupunkturs principper, mennesket behandles ud fra det holistiske menneskesyn. Der tager udgangspunkt i at mennesket ses som en helhed, det hele menneske, hvor krop, kemi, følelser, tanker, sjælen og energi gensidigt påvirker hinanden.
QI er en energi der aktiveres af en spænding mellem 2 modsat-rettede kræfter, Yin og Yang.
Yin-meridianer løber altid opad fra jord mod himmel, yin løber på indersiden af kroppen. Yin er tilknyttet et fast organ, det er lunger, milt, hjerte, nyre, lever og cirkulations-sex.
Yang-meridianer løber altid nedad fra himlen mod jorden, yang løber på armenes eller benenes yderside og er tilknyttet et hult organ, det er tyndtarm, tyktarm, mave, blære, galdeblære og tredobbelt varmer.
Yin/yang indholder 5 tilstande, som er nuancer af det som yin og yang repræsentere, de 5 elementer Ild, Jord, Metal, Vand og Træ. Årsag til sygdom diagnosticeres gennem loven om de 5 elementer.
Meridianbaner kan blive blokeret det kan være på grund af stress, depression, angst, sorg, fastlåste følelser eller andet.
Når medianbanerne er blokkeret, betyder det, at det tilhørende organ ikke får energi nok, hvilket medfører at organet ikke kan udfører sin opgave optimalt, og det kan give ømme muskler, træthed, hævede led eller andre symptomer og sygdomme.
Meridianbane energien er livsvigtig, når energien flyder frit er kroppen i balance og det giver øget energi og overskud.
Kilder: Sundhed.dk, Kinesiologi Skolen