Kræft og løb

- hvorfor bevægelse kan være en styrke under behandling

Når man får en kræftdiagnose, bliver kroppen pludselig centrum for meget i hverdagen. Behandlinger fylder kalenderen, og mange oplever træthed, bivirkninger og usikkerhed omkring, hvad de må og ikke må.

Et af de spørgsmål, som ofte melder sig, er, om motion overhovedet giver mening. Nogle bliver usikre på, om løb er for belastende, mens andre savner den bevægelse, der tidligere var en naturlig del af livet.

I dag er svaret fra både forskning og klinisk praksis mere nuanceret end tidligere. For mange mennesker kan fysisk aktivitet under kræftbehandling være både mulig og gavnlig, når det sker med omtanke og med grønt lys fra behandlingsansvarlige læger.

Denne artikel gennemgår, hvad vi ved om kræft og motion, hvad studier peger på, hvordan løb kan spille en rolle under sygdom, og hvorfor individuel vurdering altid er afgørende.

Motion under kræftbehandling - hvad siger forskningen?

De seneste årtier er der kommet et stigende antal studier, som har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kræftforløb.

Overordnet viser forskningen, at træning under behandling for mange kan bidrage til at mindske kræftrelateret træthed, forbedre kondition og muskelstyrke, understøtte mental trivsel og hjælpe med at bevare funktionsniveauet gennem behandlingsperioder.

Der forskes også i, hvordan motion påvirker immunforsvar, inflammation og kredsløb, samt hvordan kroppen reagerer under behandlinger som kemoterapi og immunterapi. Billedet er komplekst og under fortsat udvikling, men bevægelse ses i dag som en vigtig støttende faktor i mange kræftforløb.

Det betyder ikke, at fysisk aktivitet kan erstatte medicinsk behandling. Det betyder derimod, at bevægelse i mange tilfælde kan fungere som et supplement, så kroppen ikke nødvendigvis behøver sættes helt i ro.

Hvorfor løb for nogle giver mening

Løb er kun én blandt flere former for motion, der kan anvendes under kræft. 
Gåture, cykling, styrketræning og anden fysisk aktivitet spiller for mange en vigtig rolle, men træning under kræft begrænser sig ikke nødvendigvis til meget lav intensitet. Der forskes også i, hvordan længerevarende udholdenhedstræning - som lange løb, trail-løb og anden træning med høj muskelbelastning - samt tung styrketræning påvirker kroppens stofskifte og musklernes glukoseoptag i relation til kræft.

Det er den type træning, jeg selv arbejder med i perioder. Samtidig er det vigtigt at være helt ærlig: Der findes endnu ikke solid klinisk evidens for, at denne træningstype direkte påvirker kræftforløb. Det er et aktivt forskningsområde, og meget er stadig på hypotese og forsøgsstadiet.

Træning bruges derfor ikke som behandling, men som et supplement, når onkologerne har givet grønt lys, og når kroppen kan bære belastningen.

For nogle giver løb dog noget særligt. Det kan skabe struktur i ugen, give et mentalt frirum og bidrage til en følelse af normalitet i en hverdag præget af undersøgelser og behandling. Samtidig giver det mulighed for at mærke kroppen på egne vilkår i stedet for udelukkende gennem symptomer og tests.

Fysiologisk arbejder løb med kredsløb, vejrtrækning og udholdenhed. Psykologisk kan det give en oplevelse af handlekraft i en situation, hvor meget ellers opleves som uden for ens kontrol.

Træthed under kræft - og hvorfor bevægelse stadig kan spille en rolle

Kræftrelateret fatigue adskiller sig fra almindelig træthed. Den kan være vedvarende, uforudsigelig og svær at hvile væk.

Netop derfor kan det virke paradoksalt, at motion ofte indgår i moderne anbefalinger. Flere studier viser dog, at tilpasset fysisk aktivitet for mange kan være et af de mest effektive redskaber til at håndtere fatigue, så længe intensitet og mængde justeres individuelt.

Det handler ikke om at presse sig igennem. Det handler om korte pas, rolige ture, fleksible uger, pauser når kroppen siger fra og justering i forhold til behandlingstidspunkter.

Træning under kræft er sjældent lineær. Der vil ofte være perioder med fremgang og perioder, hvor belastningen må skrues ned.

Hvad betyder kræftrelateret fatigue?

Kræftrelateret fatigue er en udtalt og vedvarende træthed, som ikke forsvinder med almindelig hvile eller søvn. Den kan påvirke både krop og koncentration og optræder hos mange mennesker under og efter kræftbehandling.

Fatigue skyldes ofte en kombination af selve sygdommen, behandlingen, inflammation, søvnforstyrrelser og psykisk belastning.

Hos mange kan individuelt tilpasset fysisk aktivitet være med til at reducere graden af fatigue, når det sker i samarbejde med behandlingsstedet

Immunterapi, kemoterapi og bevægelse

Forskellige former for kræftbehandling påvirker kroppen på forskellig vis.

Kemoterapi kan blandt andet give kvalme, nerveskader, påvirkning af blodværdier og markant træthed. Immunterapi kan føre til inflammatoriske bivirkninger og udsving i energiniveau, som kræver særlig opmærksomhed.

Der findes derfor ikke én universel træningsmodel, som passer til alle.

Det centrale princip i moderne anbefalinger er, at bevægelse kan være gavnlig, hvis den er individuelt tilpasset, og hvis behandlingsansvarlige læger har givet grønt lys. Det er altid udgangspunktet.

Et konkret eksempel fra mit eget forløb

Jeg skriver ikke kun om kræft og løb ud fra teori. Jeg er selv i aktiv kræftbehandling og løber i dag mange kilometer om ugen med struktureret træning.

Men sådan begyndte det ikke.

Da jeg startede, var min onkolog meget forsigtig. Den første anbefaling lød, at jeg maksimalt burde løbe tre kilometer ad gangen og højst tre gange om ugen. Det var en fornuftig tilgang, fordi kroppen var i behandling, og ingen endnu vidste, hvordan den ville reagere over tid.

I dag er dialogen anderledes. Min onkolog siger åbent:

"Du kender din krop. Jeg stoler på, at du stopper, hvis det bliver nødvendigt."

Det betyder ikke, at der ikke findes grænser. Det betyder, at ansvar, erfaring og løbende justering er helt centrale elementer.

Hvorfor løb under kræft kræver mere end viljestyrke

Når man er i behandling, kan kroppens signaler ændre sig. Træthed kan opleves anderledes end før. Små smerter kan have flere årsager. Pulsen kan reagere atypisk, og restitutionen kan tage længere tid.

Derfor er det sjældent nok blot at være motiveret.

Hos en rask løber vil en træner typisk bruge tider, puls, belastning og progression til at vurdere, hvor meget der kan bygges på, og hvornår formen kan presses fremad.

Hos en person i kræftbehandling ser man på mange af de samme tal.

Forskellen er, hvad de også bruges til.

Her handler det ikke kun om at flytte formen opad, men også om at opdage tidlige tegn på, at kroppen er på vej ind i en dårligere periode. Små ændringer i pulsrespons, fald i tempo ved samme indsats, usædvanligt lang restitution eller ændringer i, hvordan kroppen reagerer på belastning, kan være signaler, der kommer før man selv tydeligt mærker, at noget er ved at tippe.

Netop dér bliver data et sikkerhedsværktøj.

Ikke for at presse mere ud.

Men for at vide, hvornår der skal bremses, justeres eller springes et pas over, før kroppen tvinger én til det.

Medmindre man kender sin krop særdeles godt og har mange års erfaring med struktureret træning, kan det være en stor fordel at have en faglig person på sidelinjen.
En, der forstår behandlingssituationen, kender forskel på almindelig træningsbelastning og behandlingsrelaterede signaler, forstår fysiologien bag tilpasning og restitution og kan bruge træningsdata til at vurdere, om næste pas bør være lettere, anderledes eller måske springes over.

Det kræver, at den træner man vælger, ikke alene forstår løb, men også kræft og behandling.

Det mentale aspekt

Kræft påvirker ikke kun kroppen, men også tanker, bekymringer og forestillinger om fremtiden.

For mange bliver løb eller anden bevægelse et rum, hvor tankerne får lov at fylde mindre, og hvor opmærksomheden flyttes tilbage til kroppen og nuet. Rytmen i skridtene og vejrtrækningen kan give en oplevelse af ro, som ellers kan være svær at finde i et behandlingsforløb.

Det er ikke terapi i klassisk forstand, men for mange er det en vigtig måde at bevare et mentalt holdepunkt i en svær periode.

Individuel vurdering er afgørende

Selvom forskningen generelt peger på fordele ved bevægelse under kræft, findes der ingen universelle løsninger. Symptomer, behandlingstyper og bivirkninger varierer betydeligt fra menneske til menneske.

Derfor bør ingen starte et træningsforløb under kræft uden dialog med deres behandlingssted, og ingen bør følge generiske programmer uden tilpasning til deres situation.

Afslutning

Selvom forskningen generelt peger på fordele ved bevægelse under kræft, findes der ingen universelle løsninger. Symptomer, behandlingstyper og bivirkninger varierer betydeligt fra menneske til menneske.

Derfor bør ingen starte et træningsforløb under kræft uden dialog med deres behandlingssted, og ingen bør følge generiske programmer uden tilpasning til deres situation.

Med generiske programmer menes for eksempel standardiserede træningsskemaer fra apps, ure eller onlineplatforme, hvor progressionen styres ud fra gennemsnitstal og ikke ud fra et aktivt behandlingsforløb. Den type programmer kan fungere fint for raske løbere, men tager sjældent højde for medicinske forhold, bivirkningsmønstre eller de udsving i belastning, som kræftbehandling kan give.

Samtidig er det vigtigt at sige helt åbent: For nogle mennesker er løb under kræft ganske enkelt ikke hensigtsmæssigt i perioder. Det kan skyldes kræfttypen, spredning til knogler, påvirkning af sener og led, nerveskader eller andre bivirkninger, hvor belastning fra løb kan indebære en risiko. I sådanne situationer kan andre former for bevægelse være mere passende - eller pauser være nødvendige.

Endelig er det værd at være kritisk, når man vælger faglig sparring. At en træner arbejder med elitesportsfolk, eller at en behandler har en sundhedsfaglig baggrund, betyder ikke automatisk, at vedkommende har erfaring med træning under aktiv kræftbehandling.

Det er helt legitimt at spørge direkte:

Har du arbejdet med mennesker i kræftbehandling før?
Hvordan justerer du træning omkring infusioner og bivirkninger?
Hvordan bruger du data til at opdage overbelastning tidligt?

Man bør være varsom med at acceptere forklaringer af typen "løb er løb".
I et kræftforløb er det sjældent så simpelt.

Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg som coach planlægger løbetræning for mennesker i kræftbehandling, kan du finde min tilgang beskrevet her: Løb under kræftbehandling