Sko, Stil og Træning Vol. 2

Dette er en opdateret version af en artikel, jeg skrev i 2022. Meget har ændret sig, men meget er stadig validt. Hvis man vil læse originalartiklen, findes den her.

Der er tre ting, som kan ændre et løbeliv hurtigere end alt andet: sko, stil og træning.

Ikke fordi der findes én "rigtig" løsning, men fordi de tre ting enten kan arbejde med din krop - eller imod den. Og især som ny løber (eller tilbagevendt løber) er det tit her, det går galt: man køber sko ud fra en label, løber som man altid har gjort, og træner for hårdt for hurtigt. Så kommer smerterne. Og så stopper man igen.

Den her tekst er skrevet til dig, der vil i gang - og som gerne vil forstå, hvad du skal gøre, og hvorfor.

Sko: pronation, supination og den store misforståelse

Lad os få det helt nøgternt: pronation og supination er ikke i sig selv en skade. Det er bevægelser.

Problemet opstår, når nogen får det gjort til en diagnose, og løsningen bliver solgt som en sko. Særligt stabilitetssko.

Hvad er en stabilitetssko egentlig?

En stabilitetssko er en løbesko, der forsøger at styre din fod ved hjælp af støtte i mellemsålen - typisk en hårdere kile, en medial post, en ramme eller en konstruktion, der gør skoen stivere på bestemte steder. Ideen er at "rette op" på din fods bevægelse.

Det lyder logisk. Men her er problemet.

Din krop kompenserer - den "adlyder" ikke

De fleste menneskers hverdagssko er i praksis neutrale. Det betyder, at din krop gennem hele livet har lært at bevæge sig på én bestemt måde - med den fodstilling, du nu engang har.

Hvis du så pludselig putter en kile ind under foden, sker der ofte det modsatte af det, man tror.

Din krop tænker ikke "fedt, hjælp". Den tænker: "der mangler plads - her plejer der at være luft". Og så prøver den at skabe den plads igen ved at løfte, dreje eller kompensere et andet sted.

Resultatet kan blive, at du flytter belastningen op i knæ, hofte eller lænd - og i værste fald forværrer det, du prøvede at løse.

Derfor mener jeg, at stabilitetssko ofte er overbrugt. Neutral bør være udgangspunktet for langt de fleste.

Og ja - der er også et økonomisk incitament i branchen. En neutral sko og en stabilitetssko koster ikke nødvendigvis mere at producere, men stabilitet kan markedsføres som "special" og derfor sælges dyrere. Det gør ikke stabilitetssko forkert. Det betyder bare, at du skal være skeptisk, hvis løsningen altid er "køb noget mere avanceret".

Hvad hvis jeg som behandler kan se et muligt behov?

Som behandler kan jeg godt have en faglig mistanke om, at der kan være behov for indlægssåler eller en mere styrende løsning. Men jeg diagnosticerer ikke det. Jeg sender altid klienten videre til ortopæd eller specialist, så det bliver vurderet og ordineret korrekt.

Ikke fordi jeg ikke kan se noget. Men fordi det her er et område, hvor "jeg tror" kan give dig et forkert spor, og hvor du kan ende med at låse kroppen fast i en løsning, du ikke skulle have haft.

Indlægssåler, kiler og anden form for "korrektion" har en plads - men kun når de er ordineret fagligt.
Som behandler kan jeg godt se tegn på, at noget kan være relevant at få vurderet. I de tilfælde siger jeg ikke: "du skal have".
Jeg siger: "Jeg tror, det her bør vurderes - tal med en ortopæd."

Det er altid en ortopæd eller anden specialist, der skal stille diagnosen.
Ikke mig. Ikke en butik. Og ikke "Hanne fra Herning".

Sko i 2026: lavt drop er ikke længere lig med minimalistisk

I "gamle dage" var lavt drop (0-6 mm) næsten synonymt med minimalistiske sko: tynd sål, lav affjedring og meget kontakt med underlaget. Det var ofte trailfolk og nørder, der løb sådan.

I dag er verden anderledes.

Du kan få 0-6 mm drop med rigtig god affjedring, stabil platform og sko, der fungerer både på vej og på sti. Det betyder, at man ikke længere behøver vælge mellem "blødt og moderne" eller "fladt og hardcore". Du kan få begge dele.

Mit princip er stadig simpelt: vælg sko efter dit underlag og din hverdag - ikke efter en label om pronation.

Hvis du løber mest på asfalt, handler det om komfort, stabil platform og tilpas affjedring.
Hvis du løber trail, handler det om greb, sikkerhed, plads til tæer og en sål, der passer til terrænet.

Når jeg nævner ASICS Metaspeed-serien, er det ikke for at fremhæve en "hurtig sko", men for at fremhæve en måde at tænke løbere på.

Jeg løber selv i Metaspeed Edge og MetaFuji Trail, da det er konkurrencesko med carbonplade.

Det vigtige er ikke carbonpladen i sig selv, men det faktum, at ASICS har valgt at lave to næsten identiske konkurrencesko, hvor forskellen primært ligger i samspillet mellem carbonplade, mellemsål og løberens bevægelsesmønster.

Metaspeed Sky og Metaspeed Edge er i praksis samme sko - men bygget til to forskellige måder at skabe fart på.
Ikke ved at forsøge at ændre løberen - men ved at møde løberen der, hvor de er.

Det er 100 procent i tråd med min egen tilgang.
Vi tilpasser rammerne til mennesket - ikke mennesket til rammen.

MetaFuji Trail følger samme logik.
Den er ikke en 1:1-kopi, men den er i sin grundidé en videreudvikling af Edge-tanken til trail: stabil platform, tydelig retning og en sko, der arbejder med løberen i teknisk terræn - ikke imod dem.

Og det er præcis derfor, jeg nævner ASICS her.
Ikke som salg.
Men som eksempel på, hvorfor branchen i dag bevæger sig væk fra at "rette løberen" og i stedet bygger sko, der understøtter forskellige bevægelsesmønstre.

Metaspeed Sky vs Metaspeed Edge - forklaret så almindelige mennesker forstår det

De to sko er ikke "den ene til stride og den anden til cadence" som en smart one-liner. Det er for tyndt.

Metaspeed Sky er bygget til løbere, der typisk skaber fart ved at øge skridtlængden, når tempoet stiger. Det er ofte løbere, der flyder mere og får meget ud af rul, afvikling og energiretur i afsættet.

Metaspeed Edge er bygget til løbere, der typisk skaber fart ved at øge kadencen, når tempoet stiger. Det er ofte løbere, der ligger højere i frekvens og har gavn af en konstruktion, der understøtter hurtigere cyklus og mere kontrolleret afvikling.

Begge er hurtige. Begge kan være rigtige. Men de føles forskellige, og du vælger dem ikke på Instagram - du vælger dem på din krop.

MetaFuji Trail nævner jeg, fordi den løser det, jeg vil have i en trailkonkurrencesko: greb, stabilitet i terræn og en konstruktion, der ikke føles som at løbe på gelé, når det bliver teknisk.

Andre mærker kan være fremragende. Det ændrer ikke ved, at ASICS i min verden er referencepunktet, fordi jeg har erfaringen i benene - og fordi de arbejder aktivt med viden om menneskers bevægelsesmønstre.

Stil: hællanding, midtfod og forfod - og hvorfor "bedst" ikke altid er "det rigtige for dig"

Biomekanisk er det korrekt: hvis du lander hårdt på hælen langt foran kroppen, skaber du bremsende kræfter og højere belastning op gennem benet. Det kan give problemer i knæ, hofte og lænd over tid.

Men her kommer virkeligheden.

Har du landet på hælen hele livet, kan du godt ændre det - det virkede for mig - men du skal også beslutte, om du vil bruge tiden.

Det kræver, at du går helt tilbage til korte ture, lav volumen og lang tilvænning. Og der er ingen garanti for, at kroppen lærer det sent i livet. Gamle hunde, nye tricks - nogle knækker.

Hvis du er ny løber eller starter helt op igen med run/walk, er det en gave at lære en mere midtfodsbaseret afvikling fra starten. Ikke fordi du skal være perfekt, men fordi du bygger en bevægelse, der ofte er mere knævenlig.

Hvis du har løbet på hælen i 20 år uden problemer, er det ikke sikkert, du skal ændre alt. Det kan koste mere, end det giver.

Og her er det vigtige: landing er ikke det eneste. Kadence, spænding, styring og hvor foden lander i forhold til kroppens tyngdepunkt betyder mindst lige så meget.

Jeg kan godt ændre din stil. Men jeg gør det kun, hvis der er en grund, og hvis du vil investere tiden.

Træning: grunden til at folk bliver skadet - og hvorfor "lidt langsommere" er en superkraft

De fleste løbeskader, jeg ser, er overbelastning. Ikke drama - bare for meget for tidligt.

Man bliver ikke skadet, fordi man løber. Man bliver skadet, fordi man træner, som om kroppen allerede er klar.

Hechmann er fundamentet for mig. Han er stadig min træner. Det jeg har taget med og oversat til masserne er især dette: Du skal kunne blive ved.

Det betyder typisk rolig volumen som base, kvalitet lagt ind men ikke hver dag, variation uden kaos og progression uden at brænde kroppen af.

Hvis du er ny, er den vigtigste superkraft ikke intervaller. Det er tålmodighed.

Udstræk: hvorfor der "ikke er stærk evidens" - og hvorfor det alligevel kan virke

Når man siger "ingen stærk evidens", betyder det ikke, at udstræk er dumt. Det betyder, at studier samlet set ikke viser en robust effekt på skadesforebyggelse eller restitution, som man kan garantere.

Men udstræk kan stadig virke for mennesker af flere grunde. Det kan føles rart og give en oplevelse af mindre spænding. Det kan være en rutine, der gør, at du lander efter træningen i stedet for bare at stoppe brat. Og det kan være socialt. Når man strækker ud, bliver man stående, snakker, deler og får fællesskab. Det er ikke blødt. Det er fastholdelse.

Hvis udstræk gør, at du bliver i sporten, så har det værdi.

Men hvis valget står mellem 10 minutter roligt jog og 10 minutter udstræk, så er den rolige bevægelse for de fleste den bedste investering.

Konklusion: hvis du er ny løber og vil gøre det rigtigt

Hvis du kun tager tre ting med herfra:

Vælg sko efter underlag og komfort - neutral som udgangspunkt.
Tro ikke, at en butik kan diagnosticere dig. Hvis noget skal korrigeres, er det ortopæd.
Træn så du kan blive ved - ikke så du kan bevise noget.

Sko kan hjælpe dig. Stil kan hjælpe dig. Træning kan hjælpe dig.
Men kun hvis de spiller sammen med kroppen - ikke imod den.

Disclaimer:
Billederne i teksten er genereret med AI og bruges udelukkende som illustrative grafikker.
De afspejler ikke nødvendigvis virkelige personer, produkter eller situationer.