Stabil optapening af ankel og fod
For ikke længe siden var jeg en tur på skadestuen, der var travl, så jeg sad og talte med en ung pige der var kommet til skade med sin ankel, heldigvis var den ikke brækket, selvom hun endte med at ønske den var.
Skadestuen udleverede en "sok" til hende, så hun kunne komme hjem, og så måtte de selv ud og købe en forbinding, sygeplejersken sluttede med "Husk at det skal være en stabil forbinding så foden ikke kan bevæges.
Både pigen og hendes mor lignede 2 spørgsmålstegn, og spurgte, hvordan gør vi det, men det havde sygeplejersken ikke tid til at forklare ordentligt.
Nu er tapening også en af de ting jeg gør mig i, og derfor tænkte jeg, jeg laver lige en vejledning, på en forholdsvis let optapening.
En optapening med sportstape er lige så stabilt som en alm. forbinding, men min erfarring er at den holder længere, er lettere at få til at sidde ordenligt, og så fylder den mindre, så man kan have sko på.
Der er mange måder at gøre det på, så man kan helt sikkert google andre metoder, jeg vælger at vise min favorit.
Hvis ikke man selv vil give sig i kast med dette, så kan man bestille tid hos mig til det, pris: 200,- og så kan man også selv lægge den i fremtiden.
Remedier:
- Sportstape, jeg bruger 2 typer, en på 5 cm til anker og afdækning, og en på 3,8 cm til selve tapeningen og evt. afdækningen på foden, vær opmærksom på at det er sportstape til optapening, det skal hverken være kinesiotape eller sportstape til benskinner
- Saks
- Nogle benytter en tynd forbinding under tapen, det gør jeg ikke, det er lettere at fjerne, men sværere at sætte på, men det er smag og behag
1.
Man starter med at lægge et anker over anklen, her ligger jeg det højere, for at man senere har lidt lettere ved at se hvad jeg faktisk gør. Ankeret bør ligge på nederste del af læggen. Tapen skal helevejen rundt, og fæste på dig selv. Pas på ikke at sætte det for stramt på, sportstape er ikke elastisk, så er det for stramt, vil det kunne lukke af for blodtilførelsen til foden.
2.
På samme måde lægges et anker omkring foden, på den halvdel der er tættest på tæerne. Igen, pas på det ikke bliver for stramt
3.
Herefter lægges en "Hestesko", sørg for at benet og fode ikke peger ud til siden.
Start på ankeret, på indersiden, kør tapen ned under svangen, og fæsten den til ankeret på ydersiden, sørg for at tapen sidder fast hele vejen.
4.
Lav endnu en "hestesko", den skal lægges, så den krydser den første, den krydser således at begge stykker tape ligger oven på hindanen under svangen.
5a.
Nu bliver det en lille smule kompliceret at forklare:
1. Start på ydersiden, og kør skråt over skinneben (lad være med at trykke tapen fast, du skal stadig kunne lægge det om) - Tapen skal ramme hen over den inderste knyst.
5b.
Tapen køres under svangen, og forsætter lige op til sit udgangspunkt (nærmest som en løkke)
5c.
Dette gentages 1 gang mere fra ydersiden, således at tapen dækker ca 25% af den første løkke.
Herefter lægges der tilsvarende 2 løkker fra indersiden
6.
Afdækning, på benet bruger jeg den brede tape på 5 cm, det første stykke sætter jeg oven på ankeret, så det holder på alle de ender som vi har fastgjort på ankeret.
Du må ikke køre tapen i et stykke, det er en omgang, og klip af.
Hver rundgang dækker ca 25% af den foregående.
Når du når til det punkt hvor læg og ankel mødes, bruger du evt. den smalle tape (især ved små fødder)
7.
Det er vigtigt at når ankel og fod tapes ind, at foden holdes, så den danner 90 grader.
Når tapen er lagt er det vigtigt at sikre sig:
a. Foden ikke kan bevæge sig op og ned
b. Foden ikke kan bevæge sig til siden
c. At tapen ikke sidder for stramt, så den lukker af for blodet, er den meget for stram kan du mærke at det dunker i foden, er den bare for stram, kan du i det fleste tilfælde mærke at dine tær bliver kolde (du kender bedst selv dine tær og ved om det er normalt eller ej)
Er tapen for stram, så handler det om at tage den af, og starte helt forfra (det er ikke nok bare at fjerne en bane eller to)
Det er også muligt at lægge en støttende forbinding som giver større bevægelighed i foden (feks hvis man skal ud og spille kamp), eller at lægge kinesiotape.
Er du i tvivl om hvad du skal have lagt, så hellere komme forbi Stevns Massage, da den forkerte forbinding kan forværre en skade.