Veganerliv

Hvad er nu det? Skal ham massøren nu til at prædike hvordan jeg lever og hvad jeg spise?

NEJ! Bestemt ikke, jeg er heller ikke hellig, og har iøvrigt med stor fornøjelse spist kød de første 44 år af mit liv, så jeg skal på ingen måde fortælle andre hvad i skal og ikke skal :-)

Du kommer heller ikke til at se en masse videoer af døde dyr eller andet.

Men efter jeg er blevet vegansk... eller rettere "flexitar", så spørger mange ind til det, dels af interesse, men også for at prøve at provokere, det virker bare ikke.

Og hvad er en flexitar så, og hvorfor er jeg det?

Alt skal idag være i kasser, for ellers har vi som mennesker svært ved at forstå det, og derfor er jeg "flexitar" - men jeg vil hellere bare være Tomas.

Der er stadig mange, som spiser kød hver dag. Men flere og flere danskere skærer ned på kødet - eller dropper det helt.

Der er mange måder at gøre det på, og sådan her er forskellen kort fortalt.

  • Vegetarer spiser aldrig spiser kød, men kan godt spise animalske produkter som æg og mælk.
  • Veganere spiser hverken kød, æg eller mælk.
  • Flexitarer er deltidsvegetarer. De dropper kødet i hverdagen, men kan godt spise kød nogle gange.
Nu siger dette jo så at en flexitar er en deltids vegetar, og det passer slet ikke på mig, og dog er det denne kasse jeg passer bedst i.

Årsagen til dette skal ikke findes i at jeg klokken 3 om natten lister ned og steger et stykke bacon, men er et udtryk for at jeg ikke vil lade mine spise vaner gå ud over andre, og jeg syntes det er lidt ekstremt at skulle lave mad og tage med, når nu man er inviteret ud og spise hos den ældre generation som bare vil lave deres mad, som de kender det.

Jeg kan så vælge at springe kødet over når det er muligt (det kan være svært i feks, en mørbrad gryde) og springe mælk og andre animalske produkter over ( det kan være svært når der serveres lagkage).

Det jeg gør (og min kone) er at når vi er hjemme spiser vi vegansk, vores børn spiser vegansk til aften, men der har madpakker med i børnehaven som alle andre, de skal ikke påtvinges vores ideer, når vi er ude forsøger vi at spise vegansk, eller vegetarisk, og sjældent kød, det betydder at vi er ca 95% veganer, 4% vegetar og så 1 % kødspisere.

Og det fungere bare helt fint.

Det hele startede på facebook, hvor min kone fandt gruppen Veganerudfordringen Juli 2019 - og spurgte om ikke vi skulle prøve det i 3 uger.
Det er veganerudfordringen.dk der står bag, og de levere alle opskrifter, 3 forskellige typer i alt 66 forskellige opskrifter der er lige til at gå til (direkte sakset fra velkomst mailen):

1: Nem og billig madplan, hvor du finder aftensmad til 22 dage samt inspiration til morgenmad og frokost. Hent den her.

2: Farverig og glutenfri madplan med aftensmad til 22 dage. Hent den her.

3. "Vegansk madplan for kødelskere" med fokus på umami-rige opskrifter. Hent den her.

Jeg tænkte: Hvorfor ikke det er kun 22 dage, og så kan jeg få bekræftet mine fordomme.

De blev dog gjort til skamme, og derfor er vi også fortsat bagefter. 

Se vores opskrifter her

De fordomme jeg havde var:

1. Vegansk er alt for dyrt:
Ja det har været dyre for os, men vi taler om et beløb på 70-100 kroner pr uge (og vi har i det sidste år, gjort en dyd ud af at holde os på 500.- pr uge, med en maks grænse på 750,- for 2 voksne og 3 børn)

2. Vegansk er kedeligt og smagsløst:
Her er vi blevet ekstremt positivt overrasket, ud af 22 retter, har der været 2 hvor vi har sagt "det er ok, men det er ikke sikkert vi laver det igen" og 1 hvor jeg elskede det, og min kone hadede det, så det er altså meget lidt der ikke var i top, det skal så også bemærkes at jeg er vandt til at min kone disekrere maden og ofte kun har spist 1/2 af tallerkenen, og resten har været udsmid - På nær den ene ret hun ikke brød sig om, så er intet blevet sorteret fra.

3. Det mætter ikke, når det kun er planter:
Igen, meget positivt overrasket, vi har stort set hver dag kunnet fryse mad ned, vi er mætte længere tid, og vi bliver ikke lige så sultne, inden vi spiser igen, så selvom maden indeholder stort set samme kalorier som alm. mad, så spiser vi mindre, og derved indtager vi færre kalorier.

4. Det tager en krig at lave:
Igen, blev vi overrasket, det tager bestemt ikke længere tid end når vi har lavet alm. mad, ofte tværtimod, det er ikke sjældent at maden tager under 30 minutter at lave, igen et plus i en travl hverdag.

Jeg vil her på siden fremadrettet dele opskrifter som vi finder interessante, samt give dem nogle stjerner, de fleste opskrifter er nogen vi selv finder på nettet, og evt, tilpasser, især dem med svampe bliver tilpasset :-)