Breathwork
Breathwork
Breathwork, eller åndedræts arbejde, lyder da simpelt nok, det er jo faktisk noget vi alle gør hver eneste dag, eller er det?
For lige at lukke den med det samme, så skal vi lige have
lidt om kroppens funktion.Vi
trækker vejret ca. 25.000 gange dagligt med mellemgulvet (M. Diaphragma)
Mellemgulvet er motoren for at luften pumpes ind
og ud af lungerne.
Det fungerer ganske enkelt som et stempel, der
bevæger sig op og ned for hver eneste vejrtrækning.
Lungerne er populært sagt klistret sammen med
mellemgulvet, hvorfor de strækker sig elastisk nedefter og udvides.
Med øget vejrtrækning får man et overskud af ilt, og man stimulerer det sympatiske nervesystem, så man får virkningen af adrenalin på kroppen, når man selv ønsker det og har behov for det.
Via vores vejrtrækning kan vi påvirke vores autoimmune nervesystem og dermed vores fysiske og psykiske tilstand.
Det autonome nervesystem styrer alt det, der sker i din krop, som du ikke selv kan kontrollere med viljen. F.eks. når dit hjerte slår, dit blod filtreres i leveren og dine tarme fordøjer maden.
Nervesystemet har to parallelle systemer, der hver især samarbejder i din krop:
Det sympatiske nervesystem aktiveres når kroppen oplever noget som værende farligt eller i stresslignende situationer.Det skærper vores evne til at handle hurtigt og være kampklar. Der sker en kæmp-eller-flygt-reaktion i hjernen, når det sympatiske nervesystem øger hjerterytmen, puls, åndedrætsfrekvens og får dit blodtryk til at stige.
Det parasympatiske nervesystem er aktiveret, når kroppen skal genopbygge sine ressourcer. Det parasympatiske nervesystem styrer mave-tarmsystemet og fremmer en god fordøjelse. Det virker modsat af det sympatiske nervesystem.
Da åndedrættet er noget der sker konstant, uden du skal tænke
over det, kan man ikke kalde det arbejde, men med arbejde kan du dog selv skabe
indflydelse!
Åndedrættet er nemlig en slags termostat, du kan bruge til at regulere med.
Og det kræver at man træner det, og det er her min gode ven, og Breathwork Terapeut Magnus Brodka kommer ind i billedet, han er en af de få i Danmark med en fuld breathwork uddannelse, og så er han skidegod til det.
Hvorfor?
Magnus skriver selv:
Tankemylder, stress, negative
tankevaner, manglende overskud.. jeg kunne blive ved..
Lyder det bekendt, så vil jeg opfordre dig til at gøre noget ved det, og du kan faktisk gøre noget!
I mere end 20år
har jeg arbejdet professionelt med mental styrke.
Jeg har en lang række uddannelser bag mig og en dyb personlig interesse i at
forstå, dyrke og hjælpe folk til et liv uden unødigt mentalt stress, et liv
hvor du lever og ikke bare overlever.
Jeg har allerede haft opstart på mit nye forløb, åndedræts terapi, hvor vi sammen tager fat om udfordringerne, og tro mig, det vil ændre din hverdag og din måde at gribe dit liv an.
Er du ikke overbevist, så lad os lave en aftale her og nu, jeg udfordre dig til at komme forbi og prøve, kvit og frit og uforpligtende, og så ser vi hvad der sker.
Du har alt at vinde, intet at tabe ved at prøve, og lad os være ærlige.. det er ikke for sjovt når vi taler om stress, dit liv er mere værd, så grib nu muligheden nu hvor den er der.
Jeg er aldrig
bleg for en udfordring, og det her det skal testes, jeg mener selv at jeg har
em vis viden inden for feltet, i snart 45 år har jeg bevæget mig kampkunst
verdenen, og uanset om det har været japansk Karate, Jiu-jitsu, Goshin-jitsu,
eller koreansk Shinson Hapkido eller Jisig Taekwondo, så har åndedrætsøvelser,
meditation, og selvreflektion altid været en del af det at træne.
Derudover har
jeg haft det privilegie at træne inden for netop dette emne på et seminar med
de berømmede Shaolin Munke. Over i den anden grøft, så at sige har jeg prøvet
den utrolige rejse som en shamanistisk tromme rejse kan give, det kan du læse
mere om HER.
Sidst men ikke mindst har jeg igennem min uddannelse til akupunktør og i den
kinesiske medicin stiftet bekendtskab med diverse terapi typer, så jeg er altid
klar til at udvide min viden!
Sessionen
Tomas's historie
Det skal lige indledningsvis siges at jeg skriver på baggrund af en enkelt session, min kone Michelle har været der til en anden, og jeg håber at jeg kan lokke hende til at dele nogle tanker også, især fordi hendes indgangsvinkel er væsentligt anderledes end min. Breathwork er at betragte som træning, hvilket betyder at det er noget man går til, enten som selvstændig træning evt. i kombination med styrketræning, yoga eller andet.
Man skal bare ankomme i afslappet tøj, så man føler sig behageligt til mode, Magnus er helt sikkert i gang med at træne et hold inde i centeret, men så går man bare ind og til højre, så kan man ikke tage fejl af hvor man skal være, det er måtter på gulvet, og total hyggebelysning. Og kan man ikke lide at gå ind, så sidder man bare og venter i indgangen, ingen problemer der.
Til min session var vi ca. 10 deltagere, man tager en "pølse" til at ligge i knæhaserne eller under hovedet, samt evt. et tæppe, jeg tog tæppe til under hovedet og en pølse under benene, men der er helt op til den enkelte.Magnus kommer ind og uddeler hovedtelefoner, hvor der konstant er musik i, man skal være forberedt på at det ikke er typisk meditations musik, om end det er meget passende og stemningsskabende, og stille og roligt begynder Magnus at guide din vejrtrækning, ingen hokus pokus, helt stille, roligt og lavpraktisk, når stemningen er sat så begynder han at tale om dagens emne, hos os var den indre kriger, noget som jeg selv har arbejdet med i hele mit liv, hvorfor at emnet var rimeligt uproblematisk for mig, jeg ved at min indre kriger er der, jeg ved at jeg kan vende nederlag til sejr, men det som jeg oplevede, var en bekræftelse på at det jeg altid har gjort, tænkt og følt er det rigtige, prøv at forstille dig at du har noget du har kæmpet med hele livet, noget du har løst på din egen måde, som et puslespil samlet af brikker fra forskellige kasser, og her står der en der er ekspert på området og fortæller dig at det var rigtigt, det er stærke sager, det fortæller at de kampe jeg har kæmpet og vundet ikke var held, men min egen indre styrke, min indre kriger. De andre på holdet har helt sikkert haft andre oplevelser, jeg ved at en følte trang til at gå ind i salen og bokse på en boksepude, nogle blev liggende efterfølgende. Så emnet er rammende og relevant på individ niveau.
Vejrtrækningen, som er det der bærer det hele, er også gammelkendt for mig, at trække vejret med mellemgulvet er ikke nyt, det bruger jeg selv i træningen og i hverdagen når der skal ro på, men den måde hvorved Magnus guider en igennem 1 time er bare utroligt, det er en vekslen i vejtrækningsøvelserne, og hver blok afsluttes med at man holder vejret, denne del bliver længere og længere, men føles kortere og kortere, i den sidste session holdt vi vejret i 2 minutter og 35 sekunder (og det ved jeg at jeg aldrig har gjort før) men jeg havde en følelse af at jeg snildt kunne holde det dobbelt så langt. At trække vejret på denne måde virker bevidsthedsudvidende, således oplevede jeg under seancen at min indre kriger manifesterede sig som mit totemdyr, jeg mødte under min Shamanistiske trommerejse, der er det ikke vejrtrækningen som sådan der er styrende, men trommens slag (som jo så nok alligevel har en indvirkning på vejrtrækningen).
Michelle's historie
Okay, så for mig er sådan noget her meget grænseoverskridende. Jeg er enormt genert og bange for at se forkert og dum ud - og så har jeg er enormt behov for at skulle kontrollere ALT.
Det var ikke så svært at overtale mig, Magnus er nemlig en helt fantastisk person som jeg ser meget op til og jeg stoler på ham med mit liv.
Jeg ankommer til the playground, og alt inden i mig skriger på fuld knald - jeg hader jo som nævnt, situationer hvor jeg jo ikke er i kontrol.
Vi fulgtes med Magnus ind i et stort rum med bløde måtter på hele gulvet. Det er mørkt kun oplyst af stjernehimmel, og det er lige mig da det ydre rum og mørke gør mig helt rolig.
Okay, så nu kan jeg slappe lidt af, rammerne er i hvert fald sat til afslapning, så nu var det bare at finde en plads på gulvet hvor jeg kunne ligge ned. Der blev lige tilbud en pude til under knæene så man kunne ligge rigtig godt.
Herefter blev der så udleveret nogle hørebøffer, hvor rolig musik (dog med kendte sange) blev spillet. Magnus (som jo har en vildt behagelig stemme) gav gode instrukser til hvordan det her skulle foregå, så man helt trygt kunne slippe kontrollen.
Dagens emne var at tilgive. Men hvem har jeg lige at tilgive? Jeg er ikke sur på nogle og føler faktisk at jeg er et godt sted i mit liv.
Nå, men sessionen går i gang, og jeg føler jeg har okay styr på det, jeg føler en kæmpe ro og jeg får nogenlunde lært den "unormale" måde at trække vejret på. Jeg har altid lært at trække vejret igennem næsen, men breathwork er igennem munden, hvilket lige er noget man skal overkomme.
Jeg kan mærke imens jeg ligger og fokuserer på min vejrtrækning, at jeg kæmper med kontrollen. "Fuck altså, jeg får tørre læber" "min mund ser dum ud når jeg ligger her" "shit det er hårdt arbejde at arbejde med sin vejrtrækning, nu sveder jeg fandeme også" alle sammen tanker, som prøver at modvirke min beslutning om at slippe kontrollen. Heldigvis var Magnus god til at minde en om at slippe kontrollen, så det arbejde jeg videre på.
Jeg kunne efter ca. 15 min mærke at det snurrede i mine kinder, mine hænder og arme, og jeg følte min krop kom med små spjæt.
Nå men tilbage til det
der med at tilgive - jeg har det jo fint? Men da Magnus uddyber hvad det vil
sige at tilgive, kom der kun 1 person frem på min nethinde. Min studievejleder
fra min folkeskole tid. Det lyder ret dumt men;
Jeg har slæbt rundt på den samtale jeg var til på hans kontor, da jeg var 15 år
gammel. Der fik jeg at vide, "at han sgu ikke helt vidste hvad han skulle gøre
med mig, og at jeg ikke skulle regne med at blive noget stort her i livet."
Den samtale har sat så
dybe spor i mig, at jeg fuldt ud tror på at jeg ingenting kan, at jeg ikke er
særlig god til noget og at jeg er en taber.
Jeg har tit fortalt mig selv at det var noget pjat han sagde og at det
selvfølgelig ikke skulle definere hvem jeg er som person - men sandheden er at
jeg har været pissesur på ham, skuffet og frustreret over at man kunne finde på
at ødelægge et ungt menneske på den måde, for det har ødelagt mig, mit selvværd
gik itu den dag og gør at jeg i mit voksne liv ikke tør tage vigtige
beslutninger og lader andre om at bestemme.
Nå, men det skulle ikke handle om mit traume, det er kun mig der kan arbejde med det og sørge for at gøre hans ord usande.
Men jeg besluttede mig for den aften, at selvfølgelig skulle jeg tilgive ham. Ikke for hans skyld, men for min egen - for når han er tilgivet, kan jeg arbejde med mit selvværd, fordi han ikke har den magt over mig længere. Jeg græder utrolig sjældent, men da jeg lå der på gulvet, følte jeg en lettelse og tårerne trillede ned i mit hår.
Jeg var ikke i stand til at slippe kontrollen totalt, men det er nok det tætteste jeg har været på "kontroltab" i mange år og jeg må bare sige - jeg er vild med det!
Alle burde prøve det, oplevelsen kan ikke beskrives på en måde der viser det rigtige billede af hvordan det føles, det skal bare prøves! Næste gang skal jeg bare huske læbepomade.
Hvad så videre
Magnus har igennem Breathwork, samlet en masse oplevelser, viden, fokuseret tankevirksomhed, og selvhjælp som jeg igennem livet har lært, i en enkelt session, hvilket gør det til et ekstremt kraftfuldt værktøj for alle.
Magnus har fuld gang i sessionerne, men jeg har aftalt med ham at alle klienter fra Stevns Massage kan komme til en gratis prøvetime, og jeg vil blot sige: Tag imod tilbuddet! Om man kommer fra Stevns eller København, så er det turen værd. Man kan bruge det i forbindelse med indre uro, hvis man er professionel atlet, hvis man lider af stress, angst eller andre ting. Alle kan bruge dette til at lære at fokusere