Gurkemeje - Verdens bedste kosttilskud?

2020-04-29

Gurkemeje har været brugt i flere hundrede år som fødevare, makeup og medicin, og man kan spore det helt tilbage til 600 år før vor tidsregning.

Krydderiet er mest kendt for sin stærke gule farve. I Indien og andre asiatiske lande, hvor det stammer fra, bruges det hyppigt til at farve ris- eller fiskeretter gule med.

Gurkemejerod kan meget vel vise sig at være det mest effektive kosttilskud, der findes.

Som med alt andet skal man dog huske, at fordi man kan finde det på internettet, så er det ikke nødvændigvis sandt..... men det jeg bla. har kunnet finde ud af er at der er fordele, nogle med mere bergænsede forsøg end andre, derfor kunne jeg heller ikke drømme om at anbefale kosttilskud af gurkemeje, men gerne at man bruger den både i madlavning, og også gerne i sin Ingefærte.... om ikke andet er det en naturlig rod, så det kan ikke skade.

1. Gurkemeje indeholder bioaktive stoffer med helbredende egenskaber

At det indeholder stoffer med helbredende egenskaber. Disse stoffer kaldes curcuminoider, hvoraf curcumin er det vigtigste.

Det besidder rigtig gode anti-inflammatoriske egenskaber og er samtidig en meget stærk antioxidant.
Men indholdet af curcumin i gurkemeje er imidlertid ikke så højt... vægtmæssigt ligger det på omkring 3%.

2. Gurkemeje er et naturligt anti-inflammatorisk stof

Betændelse er ekstremt vigtig.

En betændelsestilstand hjælper kroppen med at bekæmpe fremmedlegemer og spiller også en vigtig rolle, hvad angår at reparere skade.
Uden betændelse ville patogener (sygdomsfremkaldende), som feks bakterier, nemt kunne tage kontrol over vores krop og slå os ihjel.

Selvom en akut (kortvarig) betændelsestilstand er gavnlig, kan det imidlertid blive et stort problem, når den er kronisk (langvarig) og uhensigtsmæssigt går imod kroppens eget væv.
Man mener også nu, at en kronisk betændelsestilstand på lavt niveau spiller en større rolle ved næsten alle kroniske sygdomme Disse kan omfatte hjertesygdomme, cancer, metabolisk syndrom, Alzheimers og andre tilstande, det er dog stadig noget forskerne arbejder med. 

Derfor er alt det, som kan bidrage til at bekæmpe kroniske betændelsestilstande, af så stor vigtighed i forbindelse med forebyggelsen og endda behandlingen af den slags sygdomme.

Det har vist sig, at curcumin er super anti-inflammatorisk. Det er så virkningsfuldt, at det kan sidestilles med effektiviteten af nogle anti-inflammatorisk lægemidler (.Curcumin rammer faktisk flere punkter i en betændelsestilstand, på det molekylære niveau.
Curcumin blokerer NF-kB, et molekyle, der bevæger sig ind i nervecellelegemerne og tænder gener, der har forbindelse til betændelse. Man mener, at NF-kB spiller en stor rolle i mange kroniske lidelser. For ikke at gå i for mange detaljer (inflammation er kompliceret), er det vigtigste her, at curcumin er et bioaktivt stof, der bekæmper betændelse på det molekylære niveau.

I flere undersøgelser har dets potentiale vist sig at kunne matche anti-inflammatoriske præparater... men uden bivirkningerne

3. Gurkemejerod øger dramatisk kapaciteten af antioxidanter i kroppen

Oxidativ skade menes at være en af mekanismerne bag ældning samt mange sygdomme og lidelser. (læs evt mere her)

Frie radikaler har tendens til at reagere med vigtige organiske stoffer, såsom fedtsyrer, proteiner eller DNA.
Hovedårsagen til at antioxidanter er så gavnlige, er, at de beskytter vores krop mod frie radikaler (Til dette kan også bruges Ingefær).Og curcumin er tilfældigvis en stærk virkende antioxidant, som kan neutralisere frie radikaler på grund af sin kemiske opbygning.
Men curcumin forstærker også aktiviteten af kroppens egne antioxidante enzymer.
Dermed slår curcumin to fluer med et smæk, hvad angår frie radikaler.
Det blokerer dem direkte og stimulerer derpå kroppens egne antioxidante mekanismer.

4. Curcumin forbedre hjernefunktion og resulterer i en lavere risiko for hjernesygdomme

I gamle dage mente man, at neuroner ikke var i stand til at dele og formere sig efter den tidlige barndom.Man ved nu, at det faktisk kan lade sig gøre.

Neuroner er i stand til at danne nye forbindelser, men i visse dele af hjernen kan de også formere sig og stige i antal.
En af de væsentligste årsager til denne proces er hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF), som er en salgs væksthormon, som arbejder i hjernen .
Mange almindelige hjernelidelser er blevet kædet sammen med et lavere niveau af dette hormon. Dette omfatter depression og Alzheimers sygdom.
Interessant nok kan curcumin øge hjernens niveau af BDNF, og når hormonets niveau stiger, kan det på effektivt vis forsinke eller endda kurere mange hjernelidelser og aldersrelaterede hæmninger i hjernefunktionen.
Der er også den mulighed, at det kan hjælpe med at forbedre hukommelsen og gøre dig klogere. Det giver mening, når man tænker på dens virkning på BDNF niveauet, men det bør absolut testes i kontrollerede forsøg på mennesker.

5. Curcumin nedsætter din risiko for hjertesygdomme

Hjertesygdom er den største dræber i verden.
Sygdommen er blevet undersøgt i mange årtier og forskerne har lært en masse om årsagen til den.

Det har vist sig, at hjertesygdom er utrolig kompliceret og der findes forskellige ting, der bidrager til det, det er også derfor der er så mange typer af hjertesygedomme.

Det gavnlige ved curcumin, når det kommer til hjertesygdomme, er, at det forbedrer endotelfunktionen, som er blodkarrenes foring. Det er velkendt, at hvis den ikke virker optimalt er det en væsentlig drivkraft til hjertekarsygdomme, blodpropper samt andre forskellige faktorer.

Flere undersøgelser tyder på, at curcumin fører til en forbedring af endotelfunktionen. En undersøgelser viser, at det er lige så effektivt som motion, en anden fremfører, at det virker lige så godt som lægemidler. Men curcumin reducerer også inflammation og oxidation (som beskrevet ovenfor), som også spiller en væsentligt rolle ved hjertelidelser.
121 patienter, som skulle undergå en koronararterie bypass-operation, deltog i en undersøgelse, hvor de enten blev tildelt placebo eller 4 gram curcumin om dagen få dage før og efter operationen.
Gruppen, der fik curcumin, havde 65% lavere risiko for at få et hjertetilfælde på hospitalet. Læs mere her

6. Gurkemeje holder huden sund

Gurkemeje har en fantastisk antibakteriel effekt, som blandt andet nedsætter bakterieinfektionen, når du har et sår. Forsøg har desuden vist, at gurkemeje kan forbedre bestemte hudlidelser, herunder læsioner set hos kræftpatienter. Forskere mener, at dette skyldes curcumins antioxidative effekt. Curcumin angriber nemlig de små farlige stoffer, der findes frit i kroppen, før de kan nå at angribe kroppens egne celler.

7. Gurkemeje kan beskytte mod (og måske endda behandle) kræft

Cancer er en forfærdelig sygdom, der karakteriseres ved en ukontrolleret cellevækst.Der findes mange forskellige former for kræft, men de har flere fællestræk, hvoraf nogle synes at blive påvirket af curcumin. Netop pga alvorligheden i cancer, skriver jeg dette med størst mulig forbehold: Hvis gurkemeje alene kunne behandle eller beskytte imod cancer, så ville vi alle vide det og gå og spise ren rod hver dag!
Men læs evt. denne artikel fra kræftens bekæmpelse

Forskere har undersøgt, hvorvidt curcumin er en gavnlig urt i behandlingen af cancer. Det kan påvirke cancerens vækst, udvikling og spredning på det molekylære niveau.
Undersøgelser har vist, at det kan reducere angiogenese (væksten af nye blodkar i tumorer), metastaser (spredningen af kræft), såvel som bidrage til kræftcellers død.

Flere studier har vist, at curcumin kan reducere væksten af kræftceller i laboratoriet og hæmme væksten af tumorer hos forsøgsdyr.

Det er endnu ikke blevet testet grundigt nok, om høje doser af curcumin kan bidrage til at behandle cancer hos mennesker.

Men det tyder på, at det kan hjælpe med, at kræft slet ikke opstår, især kræftformer i fordøjelsessystemet (såsom tyktarmskræft).
I en undersøgelse, hvor 44 mænd med læsioner i endetarmen, noget som kan udvikle sig til kræft, fik 4 gram curcumin om dagen i 30 dage, reduceredes antallet af læsioner med 40%.
Måske vil man en dag anvende curcumin sammen med konventionel cancer behandling. Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men det virker lovende og det bliver på nuværende tidspunkt undersøgt godt og grundigt.

8. Curcumin kan være gavnlig i forebyggelsen mod og behandlingen af Alzheimers

Alzheimers sygdom er en af de mest almindelige neurodegenerative lidelser i verden og er den umiddelbare årsag til demens.Desværre findes der endnu ingen ordentlig behandling for Alzheimers.

Derfor er det super vigtigt, hvis man kan forebygge mod det, så det slet ikke dukker op.Der er måske gode nyheder forude, for curcumin har vist sig at kunne krydse blod-hjerne-barrieren.
Det er velkendt, at inflammation og oxidativ skade spiller en rolle ved Alzheimers sygdom. Og vi ved, at curcumin har gavnlige virkninger på begge dele.
Men én vigtig faktor ved Alzheimers sygdom er en ophobning af proteinstumper, der kaldes amyloide plaques.
Hvorvidt curcumin virkelig kan bremse eller endda vende progressionen af Alzheimers kræver flere grundige undersøgelser, og videnskaben arbejder med dette.

9. Gurkemeje forbedrer immunforsvaret

Er dit immunforsvar svækket eller nedbrudt, er du mere udsat for sygdomme. Dette kan lede til øget inflammation i kroppen, som kan være ganske belastende. Undersøgelser viser imidlertid, at curcumin kan nedsætte og regulere mængden af pro-inflammatoriske stoffer - altså de stoffer, der normalt øger inflammation i kroppen. Ved at skabe balance blandt disse stoffer er curcumin med til at forebygge sygdomme og bygge et svækket immunsystem op igen.

10. Gigtpatienter reagerer rigtig godt på curcumin-kosttilskud

Gigt er et almindeligt problem i de vestlige lande.

Der findes forskellige typer, men de fleste involverer en form for betændelse i leddene.

Når man tager i betragtning, at curcumin virker stærkt anti-inflammatorisk, giver det mening, at det kan hjælpe på gigt, og adskillige undersøgelser viser, at det forholder sig sådan.I en undersøgelse, hvor patienter med leddegigt deltog, var curcumin endda mere effektivt end et anti-inflammatorisk præparat.
Mange andre undersøgelser har kigget nærmere på curcumins effekt på gigt og så forbedringer ved diverse symptomer.

11. Undersøgelser viser, at curcumin er utrolig gavnligt mod depression

Curcumin virker også lovende, når det kommer til behandling af depression.
I et kontrolleret forsøg blev 60 patienter opdelt i 3 grupper. En gruppe fik Prozac, en anden fik 1 gram curcumin og den tredje gruppe fik både Prozac og curcumin.
Efter 6 uger havde curcumin ført til forbedringer, der lignede dem ved Prozac. Gruppen, der indtog både Prozac og curcumin klarede sig bedst.
Ifølge denne (lille) undersøgelse, er curcumin lige så effektivt som et antidepressivt middel.
Depression kædes også sammen med et reduceret niveau af hjerne-afledt neurotrofisk faktor og en skrumpende hippocampus, et område i hjernen for indlæring og hukommelse.
Curcumin øger BDNF niveauet, hvorved det sandsynligvis kan vende nogle af den slags ændringer.Det tyder også på, at curcumin kan øge hjernens neurotransmitterer serotonin og dopamin.

12. Curcumin kan hæmme ældningsprocessen og bekæmpe aldersrelaterede kroniske lidelser

Hvis curcumin virkelig kan forebygge mod hjertesygdomme, cancer og Alzheimers... vil det være til umiddelbar fordel for vores levetid.
Derfor er curcumin gået hen og blevet ret populært som et anti-aging supplement.

Så eftersom oxidation og inflammation skulle spille en væsentlig rolle i ældningsprocessen, kan curcumin have virkninger, der rækker langt ud over blot at kunne forebygge mod sygdomme.

Sådan kan du bruge gurkemeje

Gurkemeje kan bruges i madlavningen både som frisk rod og i tørret/stødt form. Frisk gurkemeje forhandles hos en række asiatiske købmænd og ligner en gul-orange udgave af ingefær.

  • Farv dine ris og gryderetter eller brød og bagværk, så de får en flot gullig farve.
  • Giv din suppe ekstra power med lidt gurkemeje. Det bidrager med en flot gylden farve og en dejlig varmende smag. 
  • Brug gurkemeje som krydderi i retter med stegte og bagte grøntsager. Især kartofler, rodfrugter og blomkål er et godt match til gurkemejens lidt jordagtige smag.
  • Put det i juice og smoothies, hvor gurkemejens lidt gennem­trængende smag maskeres af sødmen af anden frugt og grønt.
  • Lav din egen te. Tilføj et nip stødt gurkemeje og ingefær i en kop kogende vand, se Stevns Massages opskrift HER

Opbevaring

  • Frisk gurkemeje kan holde sig i køleskabet et par uger. Det holder sig bedst, hvis du pakker det ind i en plastpose eller har det til at ligge i en bøtte.
  • Du kan også fryse de friske rødder. Skræl dem evt. først, så har du altid gurkemeje klar til at blive revet eller skåret.
  • Stødt gurkemeje holder sig bedst et sted, hvor det er tørt, mørkt og ikke for varmt. Hæld det fx i en lufttæt krukke og stil den i køkkenskabet.